MENNESKERETTIGHEDER I ISLAM

Menneskerettigheder i Islam


'Human rights in Islam'
World Assembly of Muslim Youth (WAMY)
Oversat af Karima Fahim.


I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige
 
Eftersom Allah er menneskets og Universets absolutte Hersker, er Han den Suveræne Herre, Opretholderen og Ernæreren, den Barmhjertige, Hvis nåde værner om alle væsner; og eftersom Han har givet alle menneskelig værdighed og ære, og pustet liv fra Sin egen Ånd ind i dem, er det naturligt at alle mennesker, idet de er forenet med Ham og gennem Ham, i bund og grund er ens, bortset fra deres andre menneskelige egenskaber. Der kan ikke gives nogen egentlig eller håndgribelig sondring mellem dem, på grund af deres tilfældige forskelle, som f.eks. nationalitet, farve eller race. Ethvert menneske er derved beslægtet med alle andre og alle bliver til ét broderfællesskab i deres ærefulde og velgørende hengivenhed for Universets mest medfølende Herre. I en sådan himmelsk atmosfære er den islamiske bekendelse af Guds Enhed fremherskende og central, og medfører nødvendigvis begrebet om menneskehedens enhed og broderskab.
 
Skønt der kunne oprettes en islamisk stat i en hvilken som helst del af verden, søger Islam ikke at begrænse menneskers rettigheder og privilegier til den ene stats geografiske grænse. Islam har fastlagt nogle universelle og grundlæggende rettigheder for menneskeheden som helhed, som skal overholdes og respekteres under alle omstændigheder, uanset om personen er bosat indenfor eller udenfor den islamiske stats område, uanset om han er i krig eller fred med staten. Koranen siger ganske klart:
 
"Oh, I som tror, vær standhaftige for Allahs sag, for I er vidner med retfærdighed. Og lad ikke fjendskab til et folk forlede jer til synd, så I ikke handler retfærdigt. Vær retfærdige! Det er nærmere ved gudsfrygt..."(5:8)
 
Menneskeblod er under alle omstændigheder ukrænkeligt og må ikke udgydes uden begrundelse. Hvis nogen overtræder menneskeblodets ukrænkelighed, betragter Koranen det som ensbetydende med, at man har dræbt hele menneskeheden.
 
"Den der dræber et menneske, hvis det ikke er for at gengælde et andet mord eller for oprør i landet, så skal det (for ham) være som om, han har dræbt hele menneskeheden." (5:33)
 
Det er ikke tilladt at undertrykke kvinder, børn, gamle, syge eller sårede. Kvinders ære og ærbarhed skal respekteres i alle situationer. Den sultne skal bespises, den nøgne skal beklædes og den sårede eller syge skal behandles, uanset om de tilhører det islamiske samfund eller dets fjender.
 
Når man taler om menneskerettigheder i Islam, menes der faktisk at disse rettigheder er blevet skænket af Allah; de er ikke blevet skænket af nogen konge eller lovgivende forsamling. De rettigheder, konger og lovgivende forsamlinger giver, kan blive trukket tilbage på samme måde, som de blev givet. Det samme er tilfældet med de rettigheder, diktatorer antager og vedkender sig. De kan give dem, når de har lyst, og trække dem tilbage, når de ønsker det, og de kan overtræde dem offentligt, hvis de vil. Men eftersom menneskerettigheder i Islam er blevet skænket af Allah, har ingen lovgivende forsamling i verden eller regering på jorden ret eller myndighed til at lave en ændring eller omlægning af de gudgivne rettigheder. Ingen har ret til at ophæve eller fjerne dem. De er ikke grundlæggende menneskerettigheder, som er givet på papir for syns skyld, og benægtet i det virkelige liv når opvisningen er slut. De er heller ikke ligesom filosofiske begreber, der ikke har nogen stadfæstelse bag sig.
 
De Forenede Nationers bekendtgørelser og resolutioner kan ikke sammenlignes med de rettigheder, Allah har stadfæstet, fordi det første ikke kan anvendes på nogen som helst, hvorimod det sidste kan anvendes på enhver troende. Det er en del af den Islamiske tro og indpakket i samme. Enhver muslim eller administrator, som erklærer sig selv for muslim, skal erkende og håndhæve dem. Hvis han undlader det og begynder at benægte de rettigheder, Allah har garanteret os, og laver ændringer og omlægninger i dem, og rent faktisk bryder dem, alt imens han hykler for dem, er den Hellige Korans dom over en sådan regering klar og utvetydig:
 
"Og de der ikke dømmer efter det, Allah har åbenbaret, er da de vantro." (5:45)
  
Menneskerettigheder i en islamisk stat
  
Sikkerhed for liv og ejendom
 
I den tale, som profeten gav i anledning af sin sidste pilgrimsrejse, sagde han: "Jeres liv og ejendom er forbudt for hinanden, indtil I møder jeres Herre på Opstandelsens Dag." Profeten har også sagt angående dhimmi'erne (de ikke-muslimske borgere i en muslimsk stat): "En der dræber et menneske, han har en pagt med (altså en dhimmi), vil end ikke lugte Paradisets duft."
 
Beskyttelse af ære
 
Koranen slår fast:
I troende, lad ikke en gruppe af folk gøre nar ad en anden gruppe. Smæd ikke hinanden. Fornærm ikke ved at bruge øgenavne. Bagtal ikke, og tal ikke dårligt om hinanden. (49:12-13)
  
Privatlivets ukrænkelighed og sikkerhed
 
Koranen har fastlagt påbudet:
Udspioner ikke hinanden. Gå ikke ind i et hus, uden du er sikker på beboernes samtykke.
  
Sikkerhed for personlig frihed
 
Islam har fastsat det princip, at ingen borger kan fængsles, uden at hans skyld er blevet bevist i en offentlig retshøring. At arrestere et menneske udelukkende på grund af mistanke og at smide ham i fængsel uden korrekt, retslig proces, og uden at give ham en rimelig mulighed for at fremstille et forsvar, er ikke tilladt i Islam.
  
Retten til at protestere mod tyranny
 
Blandt de rettigheder, Islam har givet mennesker, er retten til at protestere mod regeringstyranni. Koranen siger, idet den henviser til dette emne: "Allah elsker ikke ond tale i offentlighed, med mindre det gøres af én, der er blevet skadet derved." Som tidligere anført, tilhører al magt og myndighed i Islam Allah, og til mennesket er der kun overdraget magt, som bliver en forvaltning; enhver som bliver modtager eller donator af en sådan magt, skal stå i mægtig æregrygt foran sit folk, på hvem og for hvis skyld han vil blive anmodet om at bruge denne magt. Dette blev anerkendt af den første kalif Abu Bakr, som i sin allerførste tale sagde: "Samarbejd med mig, når jeg har ret, men korriger mig, når jeg begår fejl. Adlyd mig, sålænge, jeg følger Allah og Hans profets ordre, men vend jer fra mig, når jeg afviger."
  
Ytringsfrihed
 
Islam giver hele den islamiske stats borgere retten til tanke- og ytringsfrihed på betingelse af, at den bruges til udbredelse af dyd og sandhed, og ikke for at sprede ondskab og dårligdom. Den islamiske opfattelse af ytringsfrihed er bedre end den opfattelse, der er fremherskende i Vesten. Islam tillader under ingen omstændigheder udbredelse af ondskab og dårligdom. Islam giver heller ikke nogen ret til at bruge grove og frastødende vendinger i kritikkens navn. Muslimerne plejede at forhøre sig hos den hellige profet, om hvorvidt han havde fået åbenbaret en guddommelig formaning, om et bestemt anliggende. Hvis han sagde, at an ikke havde modtaget nogen formaning, udtrykte muslimerne frit deres mening om sagen.
  
Foreningsfrihed
 
Islam har også givet folk ret til foreningsfrihed og dannelse af partier eller
organisationer. Denne rettighed er også underkastet bestemte generelle regler.
 
Samvittigheds- og overbevisningsfrihed
 
Islam har fastlagt påbudet: Der skal ikke være tvang i tro. Modsat berøver totalitære samfund fuldstændig den enkeltes frihed. Denne uretmæssige ophøjelse af statsmagten, postulerer så sandelig en slags slaveri for mennesket. På et tidspunkt betød slaveri et menneskes fuldstændige kontrol over et andet menneske. Nu er den slags slaveri blevet retsligt afskaffet, men i stedet pålægger totalitære samfund en lignende slags kontrol over enkeltpersoner.
 
Beskyttelse af religiøse synspunkter
 
Foruden retten til egen overbevisning og samvittighed, har Islam givet mennesker retten til at deres religiøse synspunkter vil blive givet den fornødne respekt, og at intet vil blive sagt eller gjort, der kan gøre indgreb i menneskers ret.
  
Beskyttelse mod vilkårlig fængsling
 
Islam anerkender også den enkeltes ret til ikke at blive arresteret eller fængslet for andres forseelser. Koranen har klart fastlagt dette princip: "Ingen, der bærer sin egen byrde, skal tvinges til at bære andres byrde".
 
Retten til livets basale behov
 
Islam har erkendt de nødlidendes ret, og at de vil blive forsynet med hjælp og bistand: "Og i deres rigdom er der bekræftende ret for de nødlidende og subsistensløse".
  
Lighed for loven
 
Islam giver sine borgere ret til fuldkommen lighed i lovens øjne.
  
Ingen herskere over loven
 
En kvinde, der tilhørte en mægtig og ædel familie, blev arresteret i forbindelse med tyveri. Sagen blev bragt for profeten, og det blev anbefalet, at hun måske burde skånes for straf. Profeten svarede: "De nationer, der levede før jer, blev ødelagt af Allah, fordi de straffede den menige mand for deres forseelser, og lod deres standspersoner gå ustraffet hen; jeg sværger ved Ham, der holder mit liv i Sin hånd, at selv hvis Fatima, Muhammads datter, havde begået denne forbrydelse, ville jeg amputere hendes hånd".
  
Retten til at deltage i statsanliggender
 
"Og hvis lov er gensidig rådslagning". (42:37) Shura'en, eller den lovgivende forsamling, betyder udelukkende, at regeringens leder og forsamlingens medlemmer skal vælges ved folkets frie og uafhængige valg.


Til sidst skal det gøres klart, at Islam prøver at opnå de ovennævnte menneskerettigheder og mange andre, ikke kun ved at oprette bestemte retslige beskyttelsesforanstaltninger, men hovedsagelig ved at opfordre menneskeheden til at overskride det nedre niveau for dyreliv, ved at kunne gå udover mere end blot forpligtelser næret af slægtskab, race-overlegenhed, sprogligt hovmod og økonomiske privilegier. Den opfordrer hele menneskeheden til at fortsætte til et eksistensplan, hvor mennesket i kraft af sine indre gode egenskaber, kan erkende idealet for menneskehedens broderskab.
 
- 
 
http://www.islam.dk/menneskerettigheder/


PDF VERSION