Social retfærdighed, etik og magt
Udarbejdet af Poyan Taherloo – November 2006
Idet samfundet er et socialt samvirke der har til formål at fremme deltagernes vel, vil der altid eksistere såvel konflikter som fælles interesser. Der vil være fælles interesser fordi det sociale samarbejde skaber grundlag for gensidige fordele, og der vil være konflikter i forhold til fordelingen af det udbytte, der netop opnås på grund af samarbejdet.
Derfor er der behov for retfærdighedsprincipper, hvilket er principper for hvordan rettigheder og pligter tildeles i henhold til samfundets grundlæggende institutioner og for en retfærdig fordeling af fordele og ulemper i forbindelse med det sociale samvirke (Rawls 2005, s.32).
Således argumenterer Rawls for at retfærdighedens primære genstand er samfundets grundlæggende strukturer, der afspejler hvordan de vigtigste sociale institutioner fordeler fundamentale rettigheder og pligter, samt bestemmer fordelingen af fordele og ulemper ved det sociale samvirke. Blandt de vigtigste sociale institutioner er den politiske forfatning og centrale sociale og økonomiske ordninger, som for eksempel den retlige beskyttelse af tanke og samvittighedsfrihed, markedsøkonomi, privat ejendomsret og den monogame familie. Disse grundlæggende strukturer er den primære genstand for retfærdighed idet deres virkninger er så fundamentale og gøre sig gældende fra starten af livet (Rawls 2005, s 34 ff.).
Et velordnet samfund er karakteriseret ved at alle bevidst anerkender de samme retfærdighedsprincipper, og hvor de grundlæggende institutioner tilgodeser og opfylder disse principper (Rawls 2005, s. 32).
Rawls’ teori overskrider den logiske positivismes begrænsninger, idet udsagnet om retfærdighed, foruden en empirisk reference, samtidig henvises til normative principper. Dette mener Rawls er berettiget fordi de normative principper udledes på grundlag af en model for normativ argumentation, som vi alle faktisk acceptere (Midstgaard 2005, s. 16; Rawls 2005, s. 46).
Udgangspunktet for Rawls’ formulering af denne model for normativ argumentation er kontraktteori, som den findes hos Locke, Rousseau og Kant, hvilket Rawls anvender i en mere abstrakt form. En kontraktteori er struktureret i to trin, idet der i første trin fastsættes en oprindelig position, der udgør rammerne for aktørernes efterfølgende valg. Aktørerne i den oprindelige position har mulighed for at forblive i denne position eller at bevæge sig væk fra denne ved at indgå bindende aftaler. Det valg aktørerne træffer er trin to (Midtgaard 2005, s. 18).
I Rawls’ teori defineres den oprindelige position som en ret hypotetisk situation, der forventes at føre til bestemt opfattelse af retfærdighed; hvor retfærdighed er opfyldelsen af de principper som frie og rationelle individer, der interesserer sig for egne præferencer, ville vælge som de grundlæggende betingelser for deres sociale samvirke.
Det mest centrale karakteristika ved den oprindelige position, som Rawls formuler, er at ingen kender deres situation i samfundet, herunder deres økonomiske og sociale situation, ligesom ingen kender til deres medfødte evner som intelligens, styrke og lignede, samt deres opfattelse af godt og forkert og psykologiske tilbøjeligheder. Denne oprindelige position er udtryk for et ’uvidenhedens slør’. En sådan position sikre at alle stilles lige i deres valg af principper, så ingen kan vælge principper ud fra hvad der favorisere deres egen situation. Således bliver retfærdighedsprincipperne et resultat af en rimelig aftale, hvorfor Rawls bruger betegnelsen ’retfærdighed som fairness, netop fordi principperne aftales i en position der er rimelig (Rawls 2005, s. 39).
Formålet med de betingelser der gør sig gældende i den oprindelige position, er tydeligvis at udtrykke ligheden mellem mennesker ’som moralske personer med en opfattelse af egne præferencer og en retfærdighedssans’. Formålet er desuden at udelukke de principper, der alene kan forventes at blive accepteret såfremt man er bekendt med egen situation i samfundet; hvilket er irrelevant i forhold til retfærdighed, idet de moralsk set forekommer at være tilfældige (Rawls 2005, s. 45).
På baggrund af disse betingelser for den oprindelige position udgør modellen desuden et redskab til, på systematisk og upartisk vis, at reflekterer over retfærdigheden ved de institutioner vi lever under og som på afgørende måde påvirker vores holdninger og præferencer. Den oprindelige position udgør de moralsk set bedste betingelser for at reflektere over hvor vidt vores samfunds institutioner er retfærdige, og om de præger os på en måde, som vi kan stå inde for.
Rawls mener at dette er en moralsk set nødvendig abstraktion, idet institutionerne og de dertilhørende holdninger og værdier muligvis, måske endda højest sandsynligt, omfatter mange uretfærdigheder. Hvis vi overvejer institutioners retfærdighed inden for rammerne af disse institutioner, uden abstraktionen, som er mulig ud fra den oprindelige position, vil vi blot reproducer uretfærdighederne (Midtgaard 2005, s. 21).
Rawls mener at det på baggrund af denne model er muligt at nå frem til de retfærdighedsprincipper, der kan accepteres som fundament for samfundets grundlæggende strukturer i startpositionen. Men de valgte principper skal så at sige bestå endnu en prøve, for at de kan accepteres som indikatorer for retfærdighed. Her skal principperne holdes op imod vores velovervejede og stærkeste overbevisninger om retfærdighed, for at vurdere om der er overensstemmelse. Det er vores intuition, der betegnes som omfattende vores stærkeste overbevisninger om retfærdighed, hvilket udgør midlertidige referencepunkter for, hvad vi formoder enhver af de valgte principper må stemme overens med (Rawls 2005, s. 46).
Såfremt et princip ikke stemmer overens med vores intuition, har vi valget mellem at revidere dette princip eller revidere vores intuition. Det er spørgsmålet om hvor ’stærk’ eller ’kompromisløs’ vores intuition er i forhold til et givent princip. I tilfælde af at vi har meget stærke moralske intuitioner om at for eksempel slaveri, tortur og diskrimination ikke er retfærdigt, kan vi ikke forstille os principper der strider med disse intuitioner. I andre tilfælde må vi revidere vores intuitioner i forhold til vores vurderinger af principperne, fordi der er tale om mere tvetydige intuitioner.
Ved at ’gå frem og tilbage’ mellem principper i startpositionen og vores intuitioner, hvor det nogle gange er intuitioner der revideres og andre gange er principper der revideres, når vi et punkt med overensstemmelse mellem principper og intuitioner. Denne tilstand betegner Rawls som en ’refleksiv ligevægt’, hvor vi er nået frem til en opfattelse af startpositionen, eller en retfærdighedsopfattelse. Denne ligevægt er ikke nødvendigvis stabil, og kan løbende blive forstyrret af forhold der bør tilføjes grundlaget for valget af principperne, hvilket igen kan udmønte sig i en revidering af principper og intuitioner (Rawls 2005, s. 46).
Rawls påpeger desuden at denne ligevægtstilstand ikke er et udtryk for at der kan være et punkt hvorfra der i sig selv kan henvises til noget selvindlysende ved nogle principper eller intuitioner. Derimod skal en retfærdighedsopfattelse ses som mange overvejelsers gensidige støtte, og hvor overvejelser stemmer overens i et sammenhængende ståsted (Rawls 2005, s. 47).
I forbindelse med prioriteringen af de valgte principper i forhold til hinanden, redegør Rawls for to mulige metoder. Prioriteringsspørgsmålet kan behandles ved hjælp af et altomfattende princip eller ved hjælp af flere principper opstillet i en seriel eller leksikals orden, en orden som kræver opfyldelsen af forudgående principper i denne orden, før en given princip overvejes (Rawls 2005, s. 65).
Rawls har en erklæret ambition om at udarbejde en retfærdighedsteori der kan udgøre et alternativ til den utilitarisme, der dominerer engelsksproget etik og politisk filosofi. Til det formål anvender han den form for utilitarisme som kommer til udtryk hos Sidgwicks, som han mener er den klareste og mest tilgængelige, hvilket han forholder sig kritisk til i lyset af hans egen teori.
Omdrejningspunktet for denne teori er at samfundet er retfærdigt og dermed velordnet, når dets vigtigste institutioner er ordnet sådan, at det resulter i den største sum af tilfredshed, sammenregnet for alle de individer som tilhører dette samfund. Det er udtryk for at valgprincippet for det enkelte individ, givet som ønsket om egennyttemaksimering, udstrækkes til at gælde som valgprincippet for sammenslutningen af individer eller hele samfundet (Rawls 2005, s. 48 ff.).
Det er denne mest enkle måde, hvormed teleologiske teorier knytter de to etiske begreber om det gode og det rigtige sammen: ’det gode bestemmes uafhængig af det rigtige, hvorefter det rigtige bestemmes som det der maksimere det gode’ (Rawls 2005, s. 50).
Rawls udtrykker sin forståelse for hvorfor utilitarismen kan virke ligetil, nærliggende og næsten tiltrækkende, og lader det være et åbent spørgsmål hvorvidt nytteprincippet ville blive valgt som retfærdighedsprincip i startpositionen, men retter samtidig stor kritik mod denne teori.
Som udgangspunkt mener Rawls ikke det er sandsynligt at individer der betragter hinanden som lige og med ret til at stille gensidige krav, ville nå til enighed om et princip, der vil resultere i ringere vilkår for nogen, bare andre kunne nyde en større sum af fordele. Rawls udtrykker det blandt andet således:
’I mangel af stærke og varige velvillige tilskyndelser ville et fornuftigt menneske ikke acceptere en grundlæggende struktur, alene fordi den maksimerede den algebraiske sum af fordele, uanset dens permanente virkning på hans egne grundlæggende rettigheder og interesser. Nytteprincippet synes således at være uforenelig med opfattelsen af socialt samvirke mellem ligemænd til gensidig fordel’
(Rawls 2005, s. 41).
Rawls mener at personer i startpositionen ville vælge to principper der dog meget forskellige begge udelukker nytteprincippet. Det første princip kræver lighed i tildelingen af grundlæggende rettigheder og pligter, og det andet princip kræver at sociale og økonomiske uligheder medfører kompenserede fordele for alle, herunder særligt de dårligst stillede i samfundet (Rawls 2005, s. 41).
En anden væsentlig kritik Rawls retter mod utilitarismen, bunder i det forhold at der inden for denne teori ikke stilles spørgsmål ved det der vælges som det gode, og som derfor er rigtig at maksimere. Det afgørende er at opnå den største sum af tilfredshed, og en vurdering af denne tilfredsheds kilde og kvalitet er ikke væsentligt. Retfærdighedsprincipperne omkring naturret, for eksempel i form af frihed, forbud mod diskrimination og forskelsbehandling, anerkendes derfor kun i det omfang dette medfører størst tilfredshed i samfundet, og kan således også begrænses i det omfang dette medfører størst tilfredshed. I retfærdighed som fairness accepter individerne princippet om lige frihed til alle i den oprindelige position, og det kan ikke ændres. Et individ har derfor ikke krav på tilfredshed der sker på bekostning af andres frihed, og dermed sætter den oprindelige position også grænser for hvad der er rimeligt at opfatte som en eget vel (Rawls 2005, s. 55 ff.). Rawls udtrykker det blandt andet således:
’Mens kontraktdoktrinen accepterer vores overbevisninger om retfærdighedens prioritet som i det store og hele holdbar, så søger utilitarismen at redegøre for den som en socialt nyttig illusion’
(Rawls 2005, s. 53).
Det er meget svært at overse, at Immanuel Kant har været en central inspirationskilde for Rawls. Det kommer først og fremmest til udtryk omkring Rawls’ formulering af den oprindelige position og ’uvidenhedens slør’. Kernen i Kants moralfilosofi er hans formulering af en universel morallov, den kategoriske imperativ: ’Handl kun efter en maksime som de samtidig ønsker blive en almen lov’. Dette fordrer at vi abstraher fra egoistiske tilbøjeligheder og anerkende andre individers ligeværdighed med os selv (Nerheim 1986, s. 155 ff.).
Kant formuler desuden: ’Handl således, at du altid betragter menneskeheden … samtidig som et formål og aldrig blot som et middel’. Dette er et udtryk for respekten overfor mennesket, og det ideelle samfund, som Kant betegner som formålenes rige, er hvor alle mennesker i lige grad får tilgodeset deres frihed (Grøn 2005, s. 232). Det handler med andre ord om at sætte sig i andres plads og tænke til hypotetisk andres situation, med udgangspunkt i mennesker som frie og ligeværdige.
Det kernen af Rawls’ retfærdighedsteori bidrager med i forhold til ovenstående, er et redskab hvormed vi har de bedst mulige betingelser for at sætte os i andres sted, nemlig en hypotetisk oprindelig position, karakteriseret ved ’uvidenhedens slør’.
Kants sondring mellem den teoretiske fornuft, fænomenernes verden, og den praktiske fornuft, menneskets moralske vilje, kommer til udtryk i Rawls’ teori, omkring begrundelsen for valg af principper i den oprindelige position. Vi ser denne sondring i, at vi på den ene side er dybt socialt determinerede og præget af de institutioner vi lever under, som parallel til fænomenernes verden hvor vi ikke har nogen frihed. På den anden side har vi vores intuitioner der tillader os at reflekter over retfærdigheden af de institutioner vi lever under, hvilket svarer til vores praktiske fornuft hos Kant (Midtgaard 2005, s. 21 ff.; Nerheim 1986, s 143).
Desuden er der en række centrale ligheder i Kant og Rawls’ videnskabsteoretiske grundlag, som for eksempel at individer betragtes som autonome mens det sociale rum betragtes som vilkårligt. Begge teorier er deontologiske – bygger på pligtetik - og stræber efter at bestemme universelle lovmæssigheder.
Begge teorier, såvel Kants formulering af det kategorisk imperative og Rawls’ formulering af retfærdighed som fairness, er en fryd for overbevisningen om at der er måder hvorpå mennesker kan leve sammen i balance med sig selv og deres omgivelser. Men teorierne synes imidlertid ikke helt at stemme overens med den kurs for sameksistens som ligger for dagen; hvad enten det skyldes at for få kan eller ønsker at sætte sig i hypotetiske andres sted, og handle derudfra, eller at retfærdighed som beskrevet hos Kant og Rawls ikke tiltaler os. I 1996 fremgik det af FN’s udviklingsrapport at verdens 358 rigeste enkeltpersoner havde en sammenlagt formue svarende til verdens 2.5 milliard fattigste. Det er svært at forestille sig at udviklingen i dette forhold, frem til i dag, skulle have ændret sig nævneværdigt til fordel for de fattige (Taylor 2000, s. 2).
Selvom der er forhold der strider mod vores stærkeste moralske intuitioner, er det som om de institutionelle og historiske betingelser, forhindre mange i at acceptere og forsøge at implementere retfærdighedsprincipper valgt i den oprindelige situation, til meget længere end EU’s grænser, Danmarks grænser og måske endda egen hoveddør. Således synes det at afspejle at vi er historiske individer der i afgørende grad er præget af vores sociale omgivelser, hvorfor det kan vise sig problematisk at realisere retfærdighed som fairness.
Der er således mange eksempler på principper der strider imod stærke moralske intuitioner, som for eksempel frihed og ligeværdighed, men som ikke desto mindre drukner i menneskelig apati, hos dem der besidder de fleste fordele og ressourcer i verden. En situation der vil ændre sig fordi det med formuleringer af retfærdighed, som dem hos Kant og Rawls, er muligt at appellere til den menneskelige retfærdighedssans, ikke mindst fordi konsekvenserne af uretfærdige forhold i verden bliver stadig mere tydelige.
Litteratur
Grøn, Arne; Husted, Jørgen: Lübcke, Poul; Rasmussen, Stig Alstrup; Sandøe, Peter; og Stefansen, Niels Christian, 2005: ’Politikkens filosofi leksikon’, Politikkens Forlag, København.
Midtgaard, Søren Flinch, 2005: ’John Rawls’, Roskilde Universitetsforlag, Roskilde.
Nerheim, Hjördis og Rossvær, Viggo, 1986: ’Filosofiens historie fra Sokrates til Wittgenstein’, Politikkens Forlag, København.
Rawls, John, 2005: ’En teori om retfærdighed’, oversat af Mogens Chrom Jacobsen fra ’A theory of justice. Revised Edition’, 1971, Det lille forlag, Frederiksberg.
Taylor, Peter j. og Flint, Colin, 2000: ’Political geography-world economy, nation-state and locality’, Pearson Education, Essex, England.
PDF VERSION
